Forbrændingsegenskaber ved webbing

For at identificere råmaterialerne i kæde- og skudgarn i en prøve af væv af ukendt sammensætning, ekstraheres nogle få tråde af hver og brændes individuelt med en lighter. Observer fysiske fænomener under forbrænding-specifikt flammekarakteristika, smelteadfærd, udsendt lugt og askens tilstand-for at bestemme fibertypen.

Bomuldsfibre vs. hørfibre (hamp).
Både bomulds- og hørfibre antændes umiddelbart efter kontakt med en flamme og brænder hurtigt med en gul flamme og blå røg. De adskiller sig i den udsendte lugt og den producerede aske: Bomuld lugter som brændende papir, mens linned lugter som træaske. Efter afbrænding efterlader bomuld en lille mængde sort eller grå pulveragtig aske, hvorimod hør producerer en lille mængde rå-hvid pulveragtig aske.

Nylon vs. polyester
Nylon (polyamidfiber) krøller sig hurtigt og smelter til en hvid, gelatinøs substans, når den nærmer sig en flamme. Det smelter, drypper og bobler, mens det brænder, men producerer ingen flamme selv; det kæmper for at fortsætte med at brænde, når det først er fjernet fra tændkilden. Den udsender en-selleri-lignende lugt, og den resulterende lyse-brune smelterester er svær at knuse efter afkøling.
Polyester (polyesterfiber) antændes let og krymper/smelter, når den er i nærheden af ​​en flamme. Den brænder med en gul flamme, udsender sort røg, mens den smelter, og afgiver en aromatisk lugt. Asken danner en hård, mørk-brun klump, der kan knuses mellem fingrene.

Akryl og polypropylen (PP)
Akryl (polyacrylonitrilfiber) blødgør og krymper, når den nærmer sig en flamme. Ved antændelse udsender den sort røg og en hvid flamme; det fortsætter med at brænde hurtigt efter fjernelse fra flammekilden og frigiver en skarp, skarp lugt, der minder om brændende kød. Resten består af uregelmæssige, hårde sorte klumper, der let smuldrer, når de knuses i hånden.

Vinylon og klorfiber
Vinylon (polyvinylalkohol-formaldehydfiber) er svær at antænde; det smelter og krymper i nærheden af ​​flammen. Under forbrændingen vises en lille flamme ved spidsen, der vokser sig større, efterhånden som fiberen smelter til en gelatinøs tilstand; den udsender tyk sort røg og en bitter, aromatisk lugt. Resten danner små, sorte, perlelignende partikler-, der kan knuses med fingrene.

Spandex og Fluorofiber
Spandex (polyurethanfiber) smelter og brænder samtidigt, når det er tæt på en flamme, hvilket producerer en blå flamme; det fortsætter med at smelte og brænde efter fjernelse fra kilden og udsender en karakteristisk, skarp lugt. Resten er en blød, luftig sort aske. Fluorofiber (polytetrafluorethylenfiber)-omtalt som "fluoritfiber" af ISO-smelter blot nær en flamme; det er svært at antænde og opretholder ikke forbrænding. Ved kanterne fremstår flammen blå-grøn, når materialet karboniseres og nedbrydes; det frigiver giftige gasser, og smelten størkner til hårde, runde sorte perler. I tekstilindustrien er fluorfiber almindeligvis brugt til at fremstille højtydende sytråde-.